De indkøb, som uværgeligt sker, når man lige skal ned i Brugsen eller Irma eller Fields efter en liter mælk, og man kommer hjem med fire bæreposer stoppet til kanten med tøj (fantastiske tilbud!), brugskunst (jamen, hvornår kommer den ellers på tilbud?) og økologiske luksusfødevarer (jamen, det har jeg fortjent!). Det kunne ikke være anderledes. Sådan var det. Hvor der handles, der fyldes poser. I det mindste huskede man mælken. Næh. Doh. Heldigvis har døgnkiosken åben. Det er heller ikke så dyrt igen.

Dét smil, kvinder sender hinanden, når man mødes i døren til toilettet, eller kommer til at fange hinandens blikke ved håndvasken. Et perfekt destillat af afvæbnende, afværgende, undvigende, høflig  imødekommenhed, designet til at omhyggeligt at omgå det faktum at man står i en uundgåelig sky af hinandens og de andres mest intime kropslugte. 

Kummeflugt sker typisk på deletoiletter hvor der kun er ganske få båse. Især dem hvor væggen stopper 15 centimeter fra gulvet, så man kan se skoene inde ved siden af.

Den aktive part i kummeflugten sidder i ro og mag og passer sit, og har måske egentlig planlagt at blive der et stykke tid. Pludselig hører man yderdøren gå op. Døren til båsen ved siden af bliver åbnet og lukket og låst. Nogen sætter sig til rette derinde. Sukker måske dybt. Lyden af en avis eller et blad, der bliver foldet ud. Så ved man godt hvad det handler om. Kummeflugten sætter ind.

Alle ved at man ikke kan ikke blive siddende dér med en fremmed lige på den anden side af 25 milimeter dårligt malet spånplade. Der vil være Lyde. Og Andre Ting. Man flår desperat et stykke toiletpapir til sig, og håber at den anden fatter pointen. Famler med bukser og spænder og knapper og elastikker og knoppen til at trække ud, mens man halvt allerede har låst op og er på vej ud, og ikke rigtigt vasker hænder og sætter gang i håndtørreren for at dække over det.  

Den erfarne kummeviger er ude af døren og over alle bjerge før den anden også står derude ved håndvasken, med toiletsmilet skruet på ansigtet og sæbevåde hænder. Man vil ikke genkendes, ikke tales til, slet ikke været tvunget til at hilse på nogen på toilettet, selvom det ikke rigtigt betyder noget, men det gør det alligevel.

Ganske sjældent gribes begge parter af kummeflugt. Så kan det hurtigt blive nogle lange 15 sekunder under håndtørreren.

Tilstand kendt fra ulvetimen i kassekøen i nærmeste Netto efter fyraften. Dér står du med din kurv. Køen er uendelig lang. Tre ud af fem kasser er lukket. To hyldesektioner væk kan du høre flaskedrengene der fniser og griner og fjoller rundt, i stedet for at åbne en kasse mere. Køen bevæger sig som en gletcher i istiden. Børn græder. Neonlyset er hæsligt. Der lugter af våde jakker. 

Så begynder køfjæsingen at komme snigende.

Hende kassedamen er for langsom. Hvorfor snakker ham der den gamle idiot om sin kassebon? Det kan han vel gøre et andet sted? Hvorfor åbner de ikke en kasse til? Hvorfor skal hende der med ungen bagved skubbe dig i knæhaserne med sin kurv? Hvorfor tager hende der gimpen sin barnevogn med i Netto mellem 18 og 19? Hvad skal ham der ved bladstativet? Prøver han at snige sig ind foran? Hvorfor går det ikke hurtigere?! Hvorfor er der så mange gamle, langsomme mennesker i verden. Hvad med de unge varyler foran, der står og griner. Tror de det er sjovt at stå i kø. De skal vel også bare have øl og narko, satans ungdomskriminelle lømler uden tanke for andre. Hvorfor fylder folk deres kurve så meget. Hvorfor ansætter man ikke kassedamer, der rent faktisk laver noget.

Pludselig får du øje på dig selv i genspejlingen fra kassedamens polerede plastikbur, og indser at køfjæsingen er løs! Mundvigene hænger i misbilligende poser, underlæben stikker ud; du har rynker i panden, rødplettede kinder skudt op under øjnene, giftpigge strittende i alle retninger. Grim, hæslig, ond som bare fanden. Du opdager at du betragter dine køfæller med smalle, kolde fiskeøjne. Giften drypper.  Skubbede du lige til mine ben med din kurv igen? Gjorde du?

Hvis kassedamen også er en køfjæsing bliver det en lang aften. 

Den næsten uhørlige udveksling mellem to kvinder i det øjeblik de støder indkøbsposerne mod hinanden i en dør, fordi ingen af dem havde tænkt sig at holde tilbage for den anden, og begge nu mister coolness. Ikke at forveksle med katte, der spytter af hinanden på flisegange.

Vaginahvæs optræder også på toiletter, hvor kvinder mødes foran spejlet, og den ene uden egentlig at ville det lidt skygger for den andens line-of-lipstick til spejlet, og til fester i dét vægtige øjeblik hvor den ene indser, at den anden faktisk ikke har taget på siden sidst - tværtimod - og hendes smil siger det hele. Vaginahvæs etablerer rangorden på splitsekunder, og udøves ofte under søde smil og udskudte hofter. Ligesom kattetrin, hundefløjter og henstillinger omkring opvask kan vaginahvæs ikke høres af mænd.