Tilstand kendt fra ulvetimen i kassekøen i nærmeste Netto efter fyraften. Dér står du med din kurv. Køen er uendelig lang. Tre ud af fem kasser er lukket. To hyldesektioner væk kan du høre flaskedrengene der fniser og griner og fjoller rundt, i stedet for at åbne en kasse mere. Køen bevæger sig som en gletcher i istiden. Børn græder. Neonlyset er hæsligt. Der lugter af våde jakker. 

Så begynder køfjæsingen at komme snigende.

Hende kassedamen er for langsom. Hvorfor snakker ham der den gamle idiot om sin kassebon? Det kan han vel gøre et andet sted? Hvorfor åbner de ikke en kasse til? Hvorfor skal hende der med ungen bagved skubbe dig i knæhaserne med sin kurv? Hvorfor tager hende der gimpen sin barnevogn med i Netto mellem 18 og 19? Hvad skal ham der ved bladstativet? Prøver han at snige sig ind foran? Hvorfor går det ikke hurtigere?! Hvorfor er der så mange gamle, langsomme mennesker i verden. Hvad med de unge varyler foran, der står og griner. Tror de det er sjovt at stå i kø. De skal vel også bare have øl og narko, satans ungdomskriminelle lømler uden tanke for andre. Hvorfor fylder folk deres kurve så meget. Hvorfor ansætter man ikke kassedamer, der rent faktisk laver noget.

Pludselig får du øje på dig selv i genspejlingen fra kassedamens polerede plastikbur, og indser at køfjæsingen er løs! Mundvigene hænger i misbilligende poser, underlæben stikker ud; du har rynker i panden, rødplettede kinder skudt op under øjnene, giftpigge strittende i alle retninger. Grim, hæslig, ond som bare fanden. Du opdager at du betragter dine køfæller med smalle, kolde fiskeøjne. Giften drypper.  Skubbede du lige til mine ben med din kurv igen? Gjorde du?

Hvis kassedamen også er en køfjæsing bliver det en lang aften.