Det man er når man har lænet sig frem og glanet ned i indkøbskurven hos hende foran, har konstateret med forargelse at hun har valgt en stor pakke æg der tydeligt er mærket "ÆG FRA BURHØNS", og har sendt hende Blikket, da hun vendte sig om et øjeblik. Hun køber sikkert også skinke lavet af 'kød uden for EU' og blege jordbær fra Spanien midt i december!

Den præcise hastighed der skal til når man forlader et S-tog og vil ramme genbrugscontaineren ved udgangen med 2 x gratisaviser uden at forsinke dem bag ved i nævneværdig grad

Det man dyrker når man slentrer ned gennem stillekupeen i et tog, mens man snakker højlydt i sin telefon. Så længe man ikke rent faktisk skal sidde i kupeen, gælder skiltene ikke.

Den tilstand man kan befinde sig i, når vejret er gråt, dagen for lang, bukserne strammer og det hele er lidt trælst. Så går man der med knuder på halen og rynker i panden og mugger og knotter og sender lange, skæve blikke til verden, og lader ting sive mellem sidebenene eller endda over læberne, indtil verden, vejret og alle de andre synes at arte sig igen. At knotte skal ikke forveksles med brokkeri.

Dét ofte ret tilfældige eller kedelige sted man ender med at kigge hen når man står i en stopfyldt bus, og ligesom enhver anden i det fælles rum demonstrativt undgår at se på nogen eller noget, selvom alle alligevel holder øje med alle, men ikke kan være ved det, fordi blikke for danskerne, den tavse stamme, er vildere end en hånd på låret. En veltrænet danskers øjne vil som en snurretop glide hid og did mellem de andres blikbaner, indtil de finder et naturligt vigepunkt i rummet. En bus i myldretiden i det indre København er en mesterlig og dog helt tavs og overset opvisning i synkron vigepunktning.