Skæve historier, sære ord og skarpe blikke
Entries in 'Netfangst (6)
Golden Compas test
Sådan, Jorgo. Så har jeg også taget testen :)
2 Comments
How lucky do you feel?
Tak til Jorgo, som smittede mig med den.
Stickieman
Dagens link: Stickieman
It took 1 million Post-it's, 96 314 digital photographs using 2.5 terabytes of storage, 4.9 kilometers of 35mm film, 3 weeks of editing, and 83 hours in Flame to produce this 60 second commercial.
With music from Fat Boy Slim.
Præsentationen er lidt poppet og meget emo-street, men det er en fed idé. Jeg fik næsten tårer i øjnene ved tanken om hvor stædig man skal være for at gennemføre.
Dagens køb på iTunes
iTunes er muligvist både dyrt og nedrigt proprietært, men det har gjort utroligt meget for min musiklytning de sidste 2 år. Man kan altid smutte på iTunes og finde et eller andet nyt og mærkeligt. F.eks. ved at taste noget tilfældigt ind i søgefeltet, og se hvad der dukker op. Så kan man suse ned gennem listen og snuppe smagsprøver undervejs, indtil man finder noget lækkert, der skal med hjem i kurven. Man kan også starte med sin gamle, ridsede pladesamling eller prøve at komme i tanke om, hvad det var man lyttede til døgnet rundt i 1988 og skrålede med på en sen nat i Skjoldhøj, og se om iTunes også synes det er så fedt, at de udbyder friske, digitale versioner til download.
I skrivende stund fik jeg lyst til at vende tilbage til de gode, gamle dage og finde noget hår-ryste musik at skrive til, men jeg kunne sgu ikke huske hvad det var jeg egentlig lyttede til. Og i øvrigt har de unge har fundet på alt muligt gøgl siden jeg sidst kiggede forbi den tunge del af musikken. Emocore? Trashfunk? Doomrap? Der var ikke andet at gøre end at tage iTunes kategorien "Heavy Metal --> Death/Black" fra en ende af. Her opdagede jeg at jeg stadig ikke kan lide Blackthrone (det er ligesom med Danablue ost - jeg prøver engang imellem, men det smager stadig af muggen ondskab) og Cradle Of Filth, og at Candlemass, Cathedral og Amorphis stadig holder.
Og så faldt jeg over Drecksau: Brecher (1998), som er dagens køb og ifølge de første 6-7 dovne hits på Google er "Doomcore". Okay. Jeg er nu Doomcore fan. Så fik jeg det på plads. Drecksau lyder præcist som dengang i hine tider hvor jeg gik til koncert. Tung, monoton guitar med tålmodige trommer, godt med growl og ikke for meget af det der syngeri og melodramatiske synthesizers.
Og nej, iTunes, Bryan Adams skal ikke være i "Heavy Metal" kategorien. Han er fed nok - men han er ikke heavy. Ikke i min virkelighed. Sortér om.
AlexK
I en lidt mere tudende og sort, men også interessant retning kan jeg anbefale Ulver: Blood Inside (svært at beskrive, skal høres, så vidt jeg ved meget langt fra hvad Ulver ellers laver), This Mortal Coil: Blood (langsom, goff, nederen som de siger i København, men på den gode måde) og Saint Vitus: Mournful Cries (ond, gammel, langsom tråd fra det fine år 1988). Jeg kan se at folk rundt omkring på nettet siger, at det er et lortealbum og slet ikke lige så godt som andre ting Saint Vitus har lavet, men well, jeg kan godt lide det.
AlexK
Og Meshuggah! Hvordan kunne jeg have glemt dem?! De leverede hvad der stadig er på min personlige top 10-liste over bedste koncerter i mit liv. Husets Musikteater 1995, lige da Destroy, Erase, Improve blev udgivet. Der var en helt utrolig stemning, også bagefter. Folk væltede ud fra koncerten som kogte krebse med armene i vejret, mens de råbte og skreg, fordi de var så meget oppe at køre. Den er stadig fed. Fremadrevet, levende, springende metal. Aggressive, springende guitarer på en bølgende, tung mur af lyd. Tilsat crack*.
* Ikke at crack i øvrigt er godt. Crack er noget skidt. Lad være med at ryge det. Eller spise det. Eller give det til andre eller ænderne i parken.
