"Alex"
"Mmmm."
"Der er noget galt."
"Hvad er der galt, Mischa?"
"Der lader til at være opstået en fejl omkring min madskål."
"Ok?"
"Den er væk."
"Nåda."
"Undskyld - jeg prøver lige igen."
"Nej, du går i vejen mellem mine ankler."
"Min madskål. Væk. Få det lige i orden. Tak."
"Mmmm."

"Alex"
"Jaeh?"
"Nu er der gået ti minutter."
"Katte kan ikke klokken."
"Og situationen omkring min madskål er tilsyneladende stadigvæk uændret."
"Nåda."
"Trods mine rimelige henstillinger."
"Mmmm."
"Det var bare det, jeg ville påpege."
"Mmmm."
"Men jeg bliver vel bare nødt til at sidde dér, hvor min madskål SKULLE have stået."
"Mmmm."
"Og stirre stift på dig med mine gule øjne."
"Mmmm."
"Indtil din langsomme menneskehjerne har regnet sig frem til, hvad der er galt."
"Mmmm."

"Alex."
"Mischa?"
"Der er noget, du har glemt."
"TV-serie nu? Var det ikke senere?"
"Ét ord: Madskål.
"Nåååeh-ja. Madskål. Den er vist blevet væk. Se, om du kan finde den, goooo' kat. "
"Alex."
"Av."

Katten skal til dyrlæge i morgen, og have renset tænder i fuld bedøvelse. Det betyder faste 12 timer før. Det betyder en kat, der har tænkt sig at tilbringe aftenen i tavse, anklagende positurer rundt omkring, mens hun telepatisk prøver at bibringe mig billedet af afmagrede ribben, slunken pels, tømte fedtdepoter og smertefuld sultedød om 10 minutter.

Og så er vi slet ikke nået til det punkt, hvor jeg skal have hende stukket i en transportkasse.