« Marskens Hemmelighed som lydbog | Main | Golden Compas test »

Jegskalforfandenhavemitnet

Jeg bor i Holte, som kan siges at være både charmerende og rustikt og langt væk fra CPH (TM), og mit internet er mildt sagt ikke det bedste i verden. Med “bedste” mener jeg et internet, der flyder gennem kablerne som en lind pakkesovs, og ikke et internet, der sporadisk forsvinder fra jordens overflade eller kommer i brutale, gylpende klumper som en kat med med hårbolde.


Siden jeg flyttede hertil har der været problemer med adgang til internettet. Årsagen er ikke rigtigt noget specifikt, ikke sådan noget man kan sætte fingeren på eller skrive en fornuftig fejlmelding. Måske er det solens magnetiske udladninger, eller solsorte, der skider på kablerne. Det kommer sådan lidt i perioder - tilfældige dage og aftener har jeg bare ikke rigtigt noget internet, medmindre man synes at det er underholdning i sig selv at prøve at ramme de 2 sekunder af gangen, hvor modemet ikke er offline eller i gang med at forsøge at koble sig på igen.


Min udbyder er Cybercity, og jeg har et ekstremt had/kærlighedsforhold til dem. Når det virker, er vi krammevenner. Når det ikke gør, er jeg parat til at brænde deres hovedkvarter ned og brølende kaste håndfulde af skrigende (uskyldige) supportere på bålet. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bliver virkelig, virkelig ikke særlig glad, når mit net forsvinder. Jeg kommer hjem og er træt, og vil gerne hænge lidt på nettet i de 4.0 fritidstimer jeg har, før jeg skal i seng og op på arbejde igen. Jeg betaler ret meget for mit internet. Så må det også gerne virke forfandenifuckinghelvede. Som regel kaster jeg ting efter det (formentlig) sageløse modem (dog uden at ramme - det ville være en katastrofe) og råber hysterisk af min SFEFAIP (Sad Fucking Excuse For An Internet Provider) for i det mindste ikke at dø af forhøjet blodtryk.


Jeg har sludret indgående med kundeservice, og fået adskillige mere eller mindre eksotiske forklaringer. Forbindelsen har været fejlmeldt. Der har været en af de sjældne og eksotiske TDC-teknikere og hive i kablet udenfor. Jeg har fået et nyt modem. Der er blevet skruet op og ned for hastigheden. Ingen kan finde ud af, hvad der er galt. Min egen teori er, at kobberet i kablerne er nostalgisk, patineret og lidt forsømt som de offentlige veje herude. Eller måske skaber regnormene trykbølger, der forstyrrer.


Her til aften var den gal igen.  Klokken 21:10 gik mit internet ned. Mit modem, som har fire lysende felter, forvandlede sig til et langsomt, sørgmodigt diskotek efterhånden som LED 1-4 trofast forsøgte at gå online og fejlede gang på gang på gang. Jeg tænkte, at jeg for afvekslingens skyld ville ringe til kundeservice og høre, om de (cue bitter tone) havde en forklaring, jeg ikke havde hørt før, mens jeg ventede på om det gik over for i aften eller ej (det gjorde det). Det blev til uventet morskab efter at jeg havde tastet mig igennem den obligatoriske “TRYK 1 HVIS DIN HENVENDELSE DREJER SIG OM … “ og ramte muren: “Du har ringet udenfor vores åbningstid. Vi har åben alle hverdage 9-20, lørdag og søndag 11-17. Du kan finde svar på alle de ofte stillede tekniske spørgsmål på  www.cybercity.dk under Privat. Tak for din henvendelse.”


Jamen, mit internet kan ikke …. Nevermind.


Og jeg er ikke engang startet på, hvordan man kan lukke sin support klokken 20 på en hverdagsaften eller klokken 17 på en højhellig lørdag, når man udbyder bredbånd, der må antages at blive benyttet til almen fritidsunderholdning såsom streaming film, online spil, pr0n og leeching.

Posted on torsdag, februar 28, 2008 at 10:28PM by Registered CommenterAlexK in | Comments2 Comments

PrintView Printer Friendly Version

Reader Comments (2)

Jeg kondolerer med dit internet - eller mangel på samme.

Personligt har jeg haft en del kommunikationsvanskeligheder (er det virkelig i et ord?) med TDC. På et tidspunkt virkede min telefon ikke - jeg gik ind til byen for at fortælle dem det (jeg kunne jo ikke ringe) og det søde tdc-menneske sagde (nærmest som en robot) har du løftet røret?
Måske har de en liste de bare skal gå frem efter.

to, marts 27, 2008 at 04:45PM | Unregistered CommenterZenia
Nu er internettet heldigvist kommet igen. Det viste sig at være en løs forbindelse et sted uden for huset, og det skal siges til Cybercitys forsvar, at det gik stærkt - også selvom jeg var nødt til at sidde hjemme i 2 fulde dage og vente på teknikeren, der ville komme "mellem 08-00 og 1600, på et ikke næmere bestemt tidspunkt".

De har helt sikkert en liste, de går frem efter. Jeg morer mig altid over "Er du sikker på at stikket sidder i væggen" spørgsmålet, især når den stakkels supporter starter med "Ja, nu spørger jeg lige om noget - og det skal jeg altså... "

(jeg bør virkelig blive bedre til at svare på kommentarer :/ )

fr, april 4, 2008 at 09:50AM | Registered CommenterAlexK

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.