Dét ofte ret tilfældige eller kedelige sted man ender med at kigge hen når man står i en stopfyldt bus, og ligesom enhver anden i det fælles rum demonstrativt undgår at se på nogen eller noget, selvom alle alligevel holder øje med alle, men ikke kan være ved det, fordi blikke for danskerne, den tavse stamme, er vildere end en hånd på låret. En veltrænet danskers øjne vil som en snurretop glide hid og did mellem de andres blikbaner, indtil de finder et naturligt vigepunkt i rummet. En bus i myldretiden i det indre København er en mesterlig og dog helt tavs og overset opvisning i synkron vigepunktning.