I Danmark er der mange marker. De skal gødes, og til det formål (og til baconeksporten) har danskerne mange grise. Grise laver lort, som gøder alle markerne. Alle danskere er derfor fra barnsben af vant til stanken af lort, der spreder sig som et tæppe over landet hvert forår. Det er prisen for at spise hvidt franskbrød med tandsmør (og bacon), lige når man har lyst.

I starten siger man måske "Her lugter godt nok af rådden griselort. Det er sgu' egentlig ret trælst at sidde i, når man lige har dækket op i haven", men siden man hverken kan flygte, kæmpe eller rive sine næsebor til blods hver gang, forstummer råbet efterhånden og bliver til værdig og tavs resignation.

Med tiden får man gyllerynker. Gyllerynken er den erfarne danskers reaktion på at sidde i sur og fæl gyllestank, uden at man egentlig længere lægger mærke til det. Man kan for eksempel under en tur gennem det danske forårslandskab observere at alle sidder med fraværende gyllerynker i panden, mens stanken af rådden griselort ukommenteret breder sig i bilen.

I Jylland erstattes gyllerynker somme tider af desperat latter og fællesråbet "DET ER LUGTEN AF PENGE, HVA?!"