At nidglo. Jeg nidglor. Du nidglor. Han nidglor. De nidglor.
Dét forlængede blik man sender et andet menneske i en stillekupé, når vedkommende med største selvfølgelighed haler en lystigt spillende mobil op af lommen og giver sig til at redegøre for præcist hvornår toget mon er ved næste station, og om der skal købes ind til aftensmaden før eller efter afhenting på stationen. Som oftest praktiseret af ældre mennesker i pæne frakker.
Forløberen for nidglo hedder vanblik; den flakkende, fordækte stirren, der tilfalder ham fyren på sædet overfor med ølflasken en tidlig tirsdag formiddag.