Max respekt
søndag, november 19, 2006 at 12:30AM
AlexK in Nytteværdi, Optur

.. til allofmp3.com, som igen har formået at ligge inde med et album, jeg ikke har kunnet finde noget andet sted online.

I hine tider lånte jeg en lidt sær opera på biblioteket ved navn "The Immortal Hour", skrevet lige omkring 1914 af en Rutland Boughton. Lidt sær, fordi den var på engelsk, og handlede om onde elvere og skønne jomfruer og gale guder. Nu var det lige tilfældigvis min elver-celtic-Arthur-mytisk-irsk-gøgl periode, så den gik rent ind. Jeg prøvede endda at lære at synge den med vekslende succes. 

Men tiden gik, pladen blev leveret tilbage til biblioteket, og den fine opera gik i glemmebogen.  

Her i aften kom jeg  så i tanke om den. Søgte lidt rundt på nettet, og fandt en rimelig grim (men meget dedikeret) fanside. Mit hjerte blev helt varmt igen ved genhøret, så jeg tænkte: "Den henter jeg da lige på iTunes. " iTunes er sådan en rar og nem ting, og jeg bruger den ofte. Og de har rimelig meget obskurt musik. Men næh, det gjorde jeg ikke, for den var der ikke. Den var heller ikke at finde på andre oplagte steder (oplagt = til download. Jeg vil ha' min musik NU! Pakkepost er SO last century).

Men Google fandt den til mig på allofmp3.com til $4.75 alt inklusive, og klar til download. 10 minutter senere var den i æsken, klar til afspilning.

Whoah. Vi taler obskur engelsk opera fra 1914. Ikke just Top 40 materiale. Det kan godt være, de ikke er helt fine i kanten. Og jeg vil helst bruge iTunes. Men goddamnit! De bliver ved med at imponere mig. Fred med at de også fandt Twisted Sister's "Come Out And Play" til mig, hvor intet andet site kunne tilbyde den. Og fair nok at de også havde "Streets of Fire" på lager. Men en opera fra 1914...

Article originally appeared on Moggop.dk (http://www.moggop.dk/).
See website for complete article licensing information.